2016 bliver et modeår, der kommer til at byde på mange forskelligartede modetendenser. Du har tidligere her på siden kunnet læse om tendenser som back to nature, blonder og casual fit, og her får du et blik på preppymoden, der også hitter netop nu.Måske har du ikke tidligere hørt om selve preppy-betegnelsen, men der er en god chance for, at du nok allerede kender stilen fra bybilledet. Der er tale om et ret konservativt look, der bygger på kvalitetsmærker og det klassiske snit, gerne tilsat accessories som slips, butterfly, handsker, pynteklude og enkle smykker på kvindesiden.Preppymoden har eksisteret i flere årtier, og den er derfor blevet en sand evergreen inden for modeverden, men i ny og næ bliver den ekstra synlig hos de forskellige modeskabere. Det har bl.a. været tilfældet i 2015, og tendensen fortsætter i 2016. Preppymoden forbindes ofte med den amerikanske overklasse, da den har rod i de såkaldte preparatory schools, og Ivy League-style bliver ofte anvendt som et synonym for preppymoden. Men preppymoden er ikke længere et amerikansk fænomen, den er blevet en global moderetning, der henvender sig til både mænd og kvinder.
Posts with category - Modetips
Preppymoden – klassisk, men ikke kedelig!
Modetøj til de store mænd
Stil handler ikke om størrelse, men personlighed!Herremoden peger i mange retninger her i 2016, og fra de internationale medier spår modeeksperterne både, at mænd kommer til at dyrke alt fra nattøjslooket til smækbukser og blondebluser, men modebilledet bliver givetvis ikke nær så vildt på de danske gader og stræder. Derfor kan du jo godt lade dig inspirere af de forskellige tendenser, så din hverdagsstil bliver lidt mere interessant.Først og fremmest gælder det dog om at finde noget lækkert XL-basistøj, der passer til netop din kropstype, så du får fokuseret på alle dine ”plussider”. Har du smalle hofter, så vælg nogle slim jeans, der understreger dette. Som overdel kan du vælge en smart T-shirt og en skøn blazer eller måske en quiltet jakke, gerne i et oversize fit, hvis der er kommet lidt for meget på sidebenene. Sammen med de stramme jeans vil det give et super smart look. Det luftige og afslappede snit er i øvrigt noget af det, der hitter allermest inden for herremoden anno 2015/2016.
At vælge det rigtige tøj handler i høj grad om at kende sin krop, så tag et kig i spejlet og vurdér, om du er æbleformet, pæreformet eller måske stolpeformet. Kender du først disse definitioner, vil du også få nemmere ved at vælge tøj, som er med til at give dig et positivt blikfang.Er du for alvor klar til at forny looket, kan du vælge at gå efter accessories, der sender dig fra den ordinære kategori til den ekstraordinære! Det er helt op til dig, hvor dristigt det skal være. Skal det være trendy preppymode med butterflyen? Eller er du mere til slips i de moderigtige farver? Årets modefarver er bl.a. pangfarverne rød, blå, gul og grøn. Krydr det gerne med mønstre. I 2016 er du nemlig velkommen til at mikse og matche på din måde. Er du hverken til slips eller butterfly, er der jo også altid solbriller, handsker, tørklæder og seler. Du vil blive overrasket over, hvor meget du kan få ud af dine accessories.Startskuddet har lydt. Det er tid til at jagte årets forårsstil!
Årets 3 modetrends – på 2 minutter
Skal man koge moden 2016 ned til ét enkelt ord, må det næsten være individualitet. Langt de fleste modemagasiner peger på, at der kommer ret meget knald på årets modetrends, men det handler i bund og grund om at finde ind til individualiteten og udstråle en laid back-stemning.Her får du nogle konkrete bud på, hvilke 3 modetrends der kommer til at afspejle 2016.
Back to nature
Du kan lige så godt vænne dig til synet. Pangfarverne kommer tilbage i bybilledet. Vi snakker både de røde, grønne, gule og blå nuancer. Mange kendte designere, heriblandt tyske Karl Lagerfeld, har ladet sig inspirere af naturtemaet til årets kollektioner. Ud over farveskalaen bliver naturen også repræsenteret i glade og spraglede blomstermotiver på bl.a. bukserne. En trend, der hylder 70’er-temaet, der har været ret fremtrædende gennem hele 2015. Mønstre er ligeledes én af de ting, du skal lægge godt mærke til i 2016.
Casual fit
Har du været bekymret for de små deller på maven, kan du være helt rolig. Moden 2016 favner det casual fit, og det kommer til at gælde både for trøjer, bluser og bukser. Vil du undgå at drukne helt, så forsøg at skabe en balance i dit casual fit. Brug et bælte til din oversize trøje eller kombinér dine flared jeans med en mere stramtsiddende bluse.
Blonder
Er du vild med blonder og hulmønstre, kan du trygt finde din yndlingsmodel frem fra skabet. Det bliver nemlig en af de ting, du ganske snart vil kunne se overalt, og her kan alle være med, store som små. Blonder er perfekte til det feminine look, og du kan eventuelt kombinere det med en anden trendfarve, fersken. De rødlige-orange rustfarver var altdominerende i 2015, og nu ser det altså ud til, at ferskenfarven viderefører denne trend.Vil du tilføje et par ekstra accessories, kan du enten gå efter et par solbriller med farvede stel, et par bastante øreringe eller hårpynt i alverdens faconer.