Stil handler ikke om størrelse, men personlighed!Herremoden peger i mange retninger her i 2016, og fra de internationale medier spår modeeksperterne både, at mænd kommer til at dyrke alt fra nattøjslooket til smækbukser og blondebluser, men modebilledet bliver givetvis ikke nær så vildt på de danske gader og stræder. Derfor kan du jo godt lade dig inspirere af de forskellige tendenser, så din hverdagsstil bliver lidt mere interessant.Først og fremmest gælder det dog om at finde noget lækkert XL-basistøj, der passer til netop din kropstype, så du får fokuseret på alle dine ”plussider”. Har du smalle hofter, så vælg nogle slim jeans, der understreger dette. Som overdel kan du vælge en smart T-shirt og en skøn blazer eller måske en quiltet jakke, gerne i et oversize fit, hvis der er kommet lidt for meget på sidebenene. Sammen med de stramme jeans vil det give et super smart look. Det luftige og afslappede snit er i øvrigt noget af det, der hitter allermest inden for herremoden anno 2015/2016.At vælge det rigtige tøj handler i høj grad om at kende sin krop, så tag et kig i spejlet og vurdér, om du er æbleformet, pæreformet eller måske stolpeformet. Kender du først disse definitioner, vil du også få nemmere ved at vælge tøj, som er med til at give dig et positivt blikfang.Er du for alvor klar til at forny looket, kan du vælge at gå efter accessories, der sender dig fra den ordinære kategori til den ekstraordinære! Det er helt op til dig, hvor dristigt det skal være. Skal det være trendy preppymode med butterflyen? Eller er du mere til slips i de moderigtige farver? Årets modefarver er bl.a. pangfarverne rød, blå, gul og grøn. Krydr det gerne med mønstre. I 2016 er du nemlig velkommen til at mikse og matche på din måde. Er du hverken til slips eller butterfly, er der jo også altid solbriller, handsker, tørklæder og seler. Du vil blive overrasket over, hvor meget du kan få ud af dine accessories.Startskuddet har lydt. Det er tid til at jagte årets forårsstil!